Placeholder Diablo 4 - ventetiden er slut— SmartPlay | Danmark Gå til indhold
Diablo 4 - ventetiden er slut

Diablo 4 - ventetiden er slut

Det er nok ikke gået forbi dit hoved men Diablo 4 kommer i år og det er måske Blizzards mest ambitiøse Diablo spil indtil videre. Projektet har lanceringsdato d. 6. juni og i weekenden d. 24-26 marts kunne man spille åben BETA og det gjorde vi selvfølgelig. Her er nogle af de ting vi erfarede og observerede.

Diablo 4 finder sted i en anden tidsperiode end Diablo 3, hvor den onde Lillith er blevet tilkaldt i en dødelig ceremoni. Hun er tilbage for at overtage verdenen og som Sanctuarys Mor/Datter af Lord of Hatred, er hendes mission at få alle til at leve i synd. Du skal hjælpe lyset med at besejre det mørke, i kampen om at genvinde Sanctuary og du finder hurtigt ud af, de gode ikke altid bevæger sig i lyset.

Og som i de forudgående Diablo spil, vil du også finde ud af at: ”There is no light here”.

 

Du kan se den hårrejsende trailer fra Blizzcon her, som også er åbningsscenen når du åbner spillet.

 

Her er nogle af de ting vi godt kunne lide og fandt interessant ved Diablo 4 Beta.

Som altid er Diablo 4 fyldt med gore og bygger på historien om de godes kamp mod det onde. Tidligere har ærkeskurken været Diablo, men denne gang er den det frygtindgydende Lilith. Historien i Act 1 er fængende og introducerer dig langsomt til Sanctuarys indbyggere – nogle af dem hjælper dig, andre hjælper knap så meget. Dialogen har et godt tempo og er ikke for langtrukken, du er hele tiden interesseret i at høre mere. Spillet har en rig historie og jeg glæder mig til at se mere. Vi vil ikke gå for meget i dybden med historien, da du selv fortjener at opleve den uden spoilers. Lad os bare sige, at jeg som inkarneret Diablo-fan, var blown away.

Du vælger som altid selv hvilken class du gerne vil spille og denne gang har du 5 muligheder: Barbarian, Rouge, Druid, Sorceress og Necromancer. Jeg valgte at spille Rouge, da denne class var ny og anderledes til den spillestil jeg har været vant til i Diablo 3. Til alle 5 classes er der et helt nye skilltree, hvor du kan vælge skills eller opgradere eksisterende skills. Som noget nyt kan du vælge alle skills i de forskellige grene, som bliver unlocked i forskellige levels og hvis du fortryder, så kan du indtil level 15 refundere dem gratis. De nye classes er sjove og innovative, krydret med detaljer fra gamle classes. Selvfølgelig, med undtagelsen af Druiden, som skal have nogle seriøse buffs og balance changes for at kunne spilles ordentlig. 

Selve universet er som altid gråt og dystert, og underbygget med stemningsmusik der suger dig langsomt ind. Du får følelsen af, at være alene i verden og det kun er dig, som kan besejre det onde. Grafikken er på sit højeste og er en væsentlig opgradering fra Diablo 3. Det bliver pludseligt tydeligt, hvor meget der er sket på 10 år og Diablo 4 er selvfølgelig ingen undtagelse, når det kommer til det visuelle udtryk. Selve gameplayet er smooth og interaktioner med verdenen og andre elementer sker gnidningsfrit. Det nye map er en slags Open World, hvor du frit kan bevæge dig rundt i de unlockede zoner. Hvilket altså også er nyt for Diablo universet. 

Som noget nyt, så har bosserne forskellige abilities og mechanics. Man skal altså i nogle tilfælde lære attack patterns at kende, for ultimativt at kunne klare den givne boss. Samtidig, virker niveauet også højnet og bosserne er ikke længere nogle, du bare kan one-shot og gå videre i historien. Det er længere fights og der er belønninger undervejs i form af health pots. 

 

Der er selvfølgelig også ting, som måske skal have en finjustering inden release.

Udover det åbenlyse: KØ, KØ og atter KØ. Så havde Beta versionen af spillet og så en hulens masse bugs. Der var to bugs som overordnet set var problematiske for mig, og gjorde at jeg var meget tæt på at rage quit flere gange. Det ene bug gjorde at min forbindelse til serveren blev afbrudt, og den eneste måde jeg kunne fixe problemet: at logge ud og blive smidt tilbage i login køen. Det andet bug, gjorde at jeg ikke kunne gå ind i specifikke zoner uden at blive d-zync'et og den eneste måde at fixe det på: at logge ud og blive smidt tilbage i køen igen. De to bugs er essentielle at få løst inden release, da det ødelægger spilleglæden at sidde i kø og at blive smidt tilbage i køen, når man så endelig er kommet ud af den. Den ene kø jeg sad i var 45 minutter, den næste var 180 minutter og den sidste var 35 minutter. 

Det er selvfølgelig forståeligt at der er kø, mange spillere vil gerne ind og der er ikke mulighed for at understøtte alle på samme tid. Der er selvfølgelig også andre dele af spillet, som måske skal kigges i sømmene inden release. 

I denne Beta var det ikke muligt at få en mount. Det giver selvfølgelig god mening, men jeg håber ikke at det bliver virkeligheden i det endelige spil. Nogle quest ligger langt fra hinanden og hurtigt kan spillet blive en slags running simulator, hvis man altså skal bruge så meget tid på at komme fra A til B. 

Der er også det lille problem med classes som ikke er balanceret ordentlig. Nogle classes er OP og andre, så som Druid, er næsten ubrugelige. Det er en generel kritik spillet har fået, så mon ikke Blizzard tager det til overvejelse og får lavet nogle seriøse ændringer inden spillet lanceres. 

En anden heftig kritik jeg har set, er at spillet er meget i samme farveskala. Dette kan være svært for nogle at forholde sig til, fordi farverne kan være svære at skelne fra hinanden. Det kan også være svært at se forskel på abilities i fights, hvis de alle sammen har samme farve. Det bliver spændende at se, om spiludviklerne tilføjer flere skygger eller outlines, for bedre brugerne bedre kan skelne mellem deres egne abilities og fjendernes. 

 

Det var mine tanker om det nye Diablo 4. Jeg synes det var fedt at spille Beta og jeg glæder mig meget til, at det endelig spil bliver udgivet. 

 

Hvad tænker i? Glæder i jer også til det nye spil kommer?  

tidligere artikel 10 gode gaver til konfirmanden
næste artikel Age of Empires 4 - Et legendarisk strategispil

GAMING DEALS